Til vore udenlandske gæster

Velkommen til A. Paul Weber-huset! Museet udstiller litografier, tegninger og oliemalerier af A. Paul Weber (1893-1980). Samlingen blev i 1973 grundlagt af hertugdømmet Lauenborgs amt i en bygning fra det 17. århundrede, og kunstneren deltog seiv i planlægningen af museets indretning og i systematiseringen af kunstværkerne.

Weber blev født i Amstadt i delstaten Thüringen. I sin ungdom var han medlem af Jung-Wandervogel, en bevægelse, der var interesseret i gennem vandreture at dyrke en bedre livsstil og en større værdsættelse af naturen. Webers kærlighed til sit hjemland og hans tilknytning til naturen vaktes på vandreture gennem Tyskland.

I 1928 blev Weber medlem af en politisk kreds, der var modstandere af Hitler og nationalsocialismen, og som var centreret omkring Ernst Niekisch. Weber illustrerede bøger og tidsskrifter for Widerstands-Verlag (Modstandsforlaget). Tidsskrifterne blev forbudt og Weber sat i fængsel af nazisterne, hvor han sad fra juli 1937 til december samme år.

Efter 2. verdenskrig fortsatte han som samfundskommentator, og hans kritik dækkede emner som politik, retfærd, militarisme, forurening, umenneskelighed, medicin og sportsfanatisme. Weber døde 87 år gammel i 1980 i Schretstaken, en lille landsby i nærheden af Ratzeburg, hvor han havde boet siden 1936.

Museet viser et tværsnit af Webers arbejde. I stueetagen er der nogle dejlige dyretegninger, som Weber lavede specielt for at glæde børn. Herefter kommer de mere satiriske dyretegninger. Her fulgte Weber traditionen fra AEsops fabler og brugte dyr til at illustrere foruroligende menneskelige karaktertræk.

I det store værelse, hvorfra man kan se Webers gravsted i haven, vises mange af hans berømte tegninger såsom Das Gerücht (Rygtet).

Det næste værelse rummer eksempler på arbejder, som kunstneren har udført for at tjene til familiens underhold. Her er der mange udkast til møbler, mange ekslibris, skitser til våbenskjold og insignier og en hel del reklamekunst.

De Britische Bilder (Britiske Billeder) forefindes i de næste tre værelser. Weber fremstillede serien på over hundrede skitser og tegninger i protest mod imperialismen og kolonialismen - i dette tilfælde den britiske imperialisme. Han ønskede at vise, at kun en lille gruppe mennesker høstede fordel af imperiet, mens størstedelen af folket levede i stor fattigdom. Disse billeder var i overensstemmelse med Modstandskredsens idéer; men blev misbrugt i den nationalsocialistiske propaganda mod Storbritannien i 1941.

Cyklusen af fangetegninger er inspireret af Webers eget fængselsophold under nazisterne. I det næste værelse er der tegninger fra perioden under det nationalsocialistiske regime. Vil man prøve at forestille sig, hvor farligt Webers politiske engagement var, skal man prøve at kigge på Ernst Niekisch's Lille bog: "Hitler - ein Deutsches Verhängnis" (Hitler - en tysk skæbne"), som kunstneren illustrerede i 1932.

I det gamle hus' tidligere kokken står der en stentrykpresse til fremstilling af litografier. Her kan man få en vis idé om den teknik, som Weber foretrak.

På afsatsen på første sal finder man eksempler på Webers bogillustrationer. Han illustrerede mere end 115 bøger, blandt andet Münchhausen og Goethes Reineke Fuchs.

I de små værelser pø første sal vises særlige temaer som er vigtige i A. Paul Webers arbejde. Han var lidenskabeligt optaget af at skildre den ødelæggelse af vor klode, af havene, ja, endda af os selv, som fulgte med teknologiens udbredelse. Denne interesse kom første gang til udtryk gennem illustrationeme til H. Kutzlebs bog Der Zeitgenosse (Den samtidige), der udkom i 1920. Han fremstillede Der Sterbende Hecht (Den doende gedde) i 1957 og var dybt engageret i tressernes og halvfjerdsernes miljøbevægelse. Døden er et væsentligt emne i Webers arbejde - ligesom narren, der er en hyppigt forekommende figur i hans tegninger. Kunstneren identificerede sig med denne figur, som var inspireret både af den historiske nar Eulenspiegel, der i sin tid boede i byen Mölln nogle få kilometer fra Ratzeburg, og af middelalderens hofrar. Weber så sig selv som hofnar, fordi han i dehne stilling kunne sige ilde hørte sandheder uden at blive straffet.

Efter 1937 dukker skakmotivet igen op i haus arbejde. Skak er et spil, men også en kamp mellem personligheder. Weber brugte spillet til at tydeliggøre konflikter mellem forskellige grupper. Han skabte til stadighed nye parlier mellem litterære, politiske og historiske skikkelser.

Weber tegnede ikke abstrakt. Hans kritik af denne type kunst og hans syn på snævertsynede eksperter og museumsgæster kan ses i det niste værelse.

I det store værelse ovenpå finder man nogle oliemalerier, som Weber malede i sin `fritid" for afslapningens skyld. Han malede orte familiemedlemmer og venner. Kritiske malerier som de to melankolske selvportrætter er sjældne.

I løbet af sine 87 år, fremstillede Weber mere end 3000 litografier, hundreder af træsnit, mere end 200 oliemalerier og adskillige tusinde andre tegninger.

Das Werk A. P. Webers

Zurück zur Startseite

© 1996-2008 LYNET Kommunikation